Indvandring er individers flytning ind i en befolkning eller et område. Det er modstykket til emigration. Når folk flytter fra et land til et andet, er de emigranter fra det sted, de forlod, og immigranter til det sted, de ankommer. Indvandring bidrager til en befolkning. Den ændrer også dens sammensætning og bringer nye sprog, færdigheder og kulturelle skikke. Demografer sporer indvandring, fordi det påvirker befolkningsstørrelse, arbejdsmarkeder og aldersstrukturen i et land.

Folk immigrerer af mange årsager. Job, sikkerhed, familiesammenføring, uddannelse og frihed trækker dem til nye steder. Krig, forfølgelse, fattigdom og miljøkatastrofer skubber dem væk fra gamle. Det meste migration sker mellem nabolande, ikke på tværs af oceaner. I 2020 anslog FN, at omkring 281 millioner mennesker boede uden for deres fødeland, cirka 3,6 procent af verdens befolkning. Indvandring er ofte kontroversiel. Værtslande diskuterer, hvor mange mennesker de skal optage, hvordan de skal integreres, og hvilke forpligtelser de har over for nyankomne. Økonomer finder generelt, at indvandring øger væksten, selvom fordelene ikke altid er ligeligt fordelt.

Almindelige kategorier

• Økonomiske migranter: søger arbejde og muligheder.
• Flygtninge: flygtninge fra krig eller forfølgelse.
• Familiesammenføring: sammenføring af slægtninge, der allerede er bosiddende.
• Studerende og faglærte: midlertidige eller permanente.

Indvandring er ikke et nyt fænomen. Mennesker har altid flyttet sig. Det, der har ændret sig, er omfanget, hastigheden og grænsernes rolle i at regulere, hvem der kan krydse dem.