Farvetone er den dimension af farve, der bestemmes af bølgelængden. Det er det, vi kalder rød, grøn, blå eller gul.

Synligt lys varierer fra cirka 400 nanometer (violet) til 700 nanometer (rød). Det visuelle system udtrækker farvetone ved at sammenligne den relative aktivering af de tre kegletyper, der hver er indstillet til en forskellig del af spektret. Farvetone er forskellig fra lysstyrke (lysets opfattede intensitet) og fra mætning (farvens renhed). Rent spektrallys har høj mætning; blanding af hvid eller grå reducerer mætningen, mens farvetone forbliver nogenlunde konstant.

Farvenavngivningssystemer og farverum organiserer nuancer i cirkler eller andre kontinuerlige arrangementer, hvilket afspejler det faktum, at nuance er en cirkulær dimension – rød er tættere på violet end nogen af ​​dem er på grøn. Kulturelle og sproglige forskelle påvirker, hvor fint nuancer kategoriseres, men det underliggende sensoriske kontinuum er fælles.

Farvetone er det kvalitative aspekt af farve, der overlever ændringer i lysintensitet, og som giver os mulighed for at skelne moden frugt fra umoden, signalere fra baggrund og et objekt fra et andet.