Mosaik forvandler små stykker af sten, glas, keramik eller muslingeskaller til et større billede. Stykkerne kaldes tesserae. De sættes i et lag af mørtel eller klæbemiddel og fuges derefter for at udfylde hullerne. På afstand er billedet tydeligt at se på. Tæt på bryder det i hundredvis af individuelle skår, der hver især placeres i hånden.

Håndværket er ældgammelt. Romerske gulve, byzantinske kirkemure og islamiske flisepaneler brugte alle mosaik til at overleve fodgængertrafik og århundreders vejr. Moderne håndværkere arbejder på bordplader, havesten, stænkplader og små indrammede paneler. Materialerne er tilgivende. Knuste fliser, gammelt porcelæn og strandglas finder alle et andet liv.

Måder at sætte tesserae på

• Direkte metode — stykker limes direkte på den færdige overflade
• Indirekte metode — stykker arrangeret med forsiden nedad på papiret, derefter overført
• Dobbelt indirekte — et andet papirlag til store eller komplekse værker

Fugefarven ændrer alt. Mørk fugemasse får lyse tesseraer til at fremstå. Lys fugemasse blødgør hele panelet og skjuler ujævne afstande. Begyndere har ofte travlt med layoutet. De bedste mosaikker belønner langsom, bevidst placering.