Et spær er et skrånende konstruktionselement, der understøtter et tag. Det løber fra kip til vægplade. Det bærer tagbelastningen og overfører den til væggene. Spær er placeret med en afstand på 36 eller 60 cm fra hinanden. De er dækket af en beklædning, der understøtter tagmaterialet. Et spær er en bjælke, men det kaldes et spær på grund af dets placering. Det er tagets skelet. Det definerer tagets form og hældningen.

Spær findes i flere typer. Et almindeligt spær løber fra kip til vægplade. Et hoftespær løber fra kip til hjørnet af bygningen. Et dalspær løber fra kip til skæringspunktet mellem to tagplaner. Et knækspær er et kortere spær, der forbinder til et hofte- eller dalspær. En krave forbinder modstående spær for at forhindre spredning. En kipbjælke understøtter spærene øverst. Hver har sin egen funktion. Taget er et system af spær og bjælker, der arbejder sammen.

Spær skal dimensioneres til spændvidden, belastningen og sneen eller vinden. Et spær, der er for lille, vil hænge ned. Et spær, der er for langt fra hinanden, vil ikke understøtte beklædningen. Bygningsreglementet specificerer størrelserne og afstandene. I kolde klimaer skal spæret være dybt nok til isolering. I områder med meget vind skal spæret forankres til væggen med stormbindere. Spæret er et simpelt element. Det bærer taget. Det er en kritisk del af konstruktionen. Det er også et af de ældste. Spæret har været brugt i tusinder af år. Det fungerer stadig.