Blodet opretholder en pH-værdi mellem 7,35 og 7,45. Uden for dette område holder enzymerne op med at virke, og cellerne dør. Kroppen holder pH-værdien stabil med buffere. En buffer er en opløsning, der modstår ændringer i pH-værdien, når syrer eller baser tilsættes. Den består normalt af en svag syre og dens konjugerede base, eller en svag base og dens konjugerede syre. Parret absorberer tilsatte hydrogen- eller hydroxidioner, hvilket forhindrer store udsving i pH-værdien.

Den vigtigste buffer i blodet er kulsyre-bikarbonatsystemet. Kuldioxid opløses i vand og danner kulsyre, som dissocierer til bikarbonat og hydrogenioner. Når syre tilsættes, neutraliserer bikarbonat det. Når base tilsættes, neutraliserer kulsyre det. Lunger og nyrer regulerer komponenterne og holder forholdet konstant. Henderson-Hasselbalch-ligningen beskriver forholdet mellem pH, syredissociationskonstanten og koncentrationerne af syre og base.

Buffere bruges i laboratorier, medicin og industri. De holder enzymer aktive i biokemiske assays. De stabiliserer lægemidler i intravenøse opløsninger. De kontrollerer pH i fermentering og fødevareforarbejdning. De bruges i kosmetik, rengøringsprodukter og vandbehandling. En god buffer har en pKa tæt på den ønskede pH og en høj koncentration for at modstå ændringer.

Bufferkapacitet er den mængde syre eller base, en buffer kan absorbere, før pH-værdien ændrer sig væsentligt. Det afhænger af koncentrationen af ​​bufferkomponenterne og deres forhold. En buffer fungerer bedst, når pH-værdien er inden for én enhed af dens pKa.