Intet enkelt teleskop kan opløse skyggen af ​​et sort hul. Event Horizon Telescope gjorde det ved at kombinere radioantenner fra hele verden til et virtuelt teleskop på størrelse med Jorden. Denne teknik kaldes interferometri. Den forbinder flere teleskoper sammen og kombinerer deres signaler for at opnå opløsningen af ​​et meget større instrument.

Princippet er bølgeinterferens. Når to teleskoper observerer den samme kilde, ankommer lysbølgerne på lidt forskellige tidspunkter. Kombinationen af ​​disse bølger skaber et interferensmønster, der koder for fine detaljer. Afstanden mellem teleskoperne bestemmer opløsningen. Jo bredere afstanden er, desto finere er detaljerne.

Interferometri fungerer på tværs af det elektromagnetiske spektrum. Radiointerferometri er den mest udviklede. Arrays som Very Large Array i New Mexico og ALMA i Chile producerer billeder, der er langt skarpere end nogen enkelt parabol. Optisk interferometri er vanskeligere, fordi lysbølger skal kombineres med ekstrem præcision. Men det er blevet gjort, og det forbedres.

Teknikken er ikke kun til billeddannelse. Den bruges til at måle stjerners diametre, banerne i dobbeltstjernesystemer og positionerne af radiokilder med millibuesekunders nøjagtighed. Interferometri forvandler separate teleskoper til ét kæmpe øje.