En harve er det, en landmand trækker hen over en mark efter pløjning. Dens opgave er at bryde jordklumper op, udjævne overfladen og oprydde ukrudt, så frøene kan plantes i et fint, jævnt bed.

Designet har i princippet næsten ikke ændret sig siden romertiden, selvom materialerne har. Tidlige harver var trærammer besat med pinde. Dagens versioner bruger stålskiver, fjedertænder eller tunge kæder, trukket af traktorer, der dækker jorden med høj hastighed.

Almindelige typer

• Tallerkenharve: vinklede stålskiver, der skærer og vender jorden
• Spikeharve: stive eller fjedertænder til overfladisk jordbearbejdning
• Kædeharve: fleksible led til udjævning og spredning af gødning
• Rotorharve: drevet af traktorens PTO til intensiv såbedsforberedelse

Harvning passer også ind i bevaringsjordbrug. En let overkørsel kan inkorporere rester af dækafgrøder eller ridse overfladen uden at begrave jordstrukturen, som dyrkere uden jordbearbejdning arbejder hårdt på at opbygge.