I spil vil det at spawne sige at dukke op i verden. Figurer, fjender og genstande spawner alle på bestemte punkter eller i henhold til fastsatte regler. En spiller kan spawne i starten af ​​en kamp, ​​genopstå efter at have dødt eller se bølger af modstandere spawne fra en fjern port.

Ordet stammer fra den biologiske betydning af at producere afkom, men i digitale rum betyder det simpelthen at opstå. Kortdesignere placerer spawn-point omhyggeligt, så holdene starter i balancerede positioner. Dårlig spawn-placering kan afgøre forløbet af en hel kamp.

Spillere taler om spawn-camping, hvor et hold venter nær fjendens indgangspunkt og eliminerer dem i det øjeblik, de dukker op. De diskuterer også spawn-timere, forsinkelsen før en besejret karakter kan vende tilbage. I nogle spil bliver selve spawn-systemet et strategisk lag. Kontrol af områderne omkring spawn-punkter kan låse det andet hold ude af kortet.

Uden for spil optræder ordet af og til, når noget pludselig dukker op i stort antal, men brugen i spil er fortsat den dominerende.