Ånd er det ikke-fysiske aspekt af en person, og i kristen brug er det også navnet på den tredje person i Treenigheden. Det samme ord har dobbelt funktion, og overlapningen er bevidst.

I den hebraiske bibel er Guds ånd det åndedrag eller den vind, der bringer liv, inspirerer profeter og giver ledere kraft. I Det Nye Testamente kommer Helligånden ned ved Jesu dåb, udgydes ved pinse og bor i de troende som udbetalingen for den kommende tidsalder. Ånden overbeviser, trøster, vejleder og uddeler gaver til det fælles bedste. Kristen teologi insisterer på, at Ånden ikke er en upersonlig kraft, men en personlig tilstedeværelse, ligeværdig i guddommelighed med Faderen og Sønnen.

Uden for trinitarisk tro har ordet stadig vægt. Mange kulturer taler om den menneskelige ånd som sæde for mod, modstandsdygtighed eller kreativitet. Nogle filosofiske traditioner skelner mellem ånd og sjæl og forbeholder førstnævnte til det højeste, mest guddommelige aspekt af personen. I almindelig tale er en person med ånd en person, der nægter at blive knust.

Uanset om der henvises til det guddommelige eller det menneskelige, navngiver ånden den dimension af virkeligheden, som ikke kan vejes eller måles, men som kendes på dens virkninger.