En udøver sidder i vedvarende meditation, indtil almindelig opfattelse forsvinder, og en dyb klarhed opstår. I buddhistiske og andre asiatiske traditioner er denne transformerende indsigt oplysning. Det forstås som en direkte erkendelse af virkelighedens sande natur og afslutningen på fundamental uvidenhed.

Oplysning, eller opvågning, bringer befrielse fra lidelsens cyklus. Beskrivelserne understreger ikke-tilknytning, medfølelse og frihed fra illusionen om et permanent separat selv. Veje til det omfatter meditation, etisk disciplin og visdomslære. Nogle traditioner taler om pludselige gennembrud; andre om gradvis kultivering.

Begrebet er kommet ind i et bredere spirituelt ordforråd, nogle gange løsrevet fra dets oprindelige doktrinære ramme. Inden for sine hjemlige traditioner forbliver det det ultimative mål for det religiøse liv. Historier om Buddhas opvågnen under Bodhi-træet giver det paradigmatiske billede.

• Åndelig opvågning til den ultimative sandhed
• Centralt mål i buddhismen og relaterede veje
• Afslutter lidelsens og genfødselscyklussen
• Opnået gennem indsigt og disciplineret praksis