I Punjab i slutningen af ​​det femtende århundrede lærte Guru Nanak, at der er én Gud hinsides form, og at vejen til det guddommelige er åben for alle, uanset kaste eller tro. Sikhismen voksede fra hans budskab og fra de ni guruer, der fulgte ham. Rækken af ​​personlige guruer sluttede med Guru Gobind Singh, der gav autoritet til skriften, Guru Granth Sahib, og til fællesskabet af indviede sikher, Khalsa.

Kernepraksisser omfatter daglig bøn, ærligt arbejde, deling af ressourcer og tjeneste for andre. De fem K'er - uklippet hår, en kam, et stålarmbånd, et sværd og specifikt undertøj - markerer den indviede sikh. Gurdwaraen er både et sted for tilbedelse og et fælleskøkken; langar-måltidet tilbydes gratis til alle, der kommer ind, siddende i lige rækker. Ligestilling mellem kvinder og mænd, afvisning af kastehierarki og parathed til at forsvare de undertrykte er vedvarende vægtninger.

Historien har været præget af både kreativitet og lidelse. Mughal-forfølgelsen, dannelsen af ​​Khalsa i 1699, Sikh-rigets opståen og fald og traumet ved delingen har alle formet samfundet. I dag bor sikher over hele verden, mens de opretholder stærke bånd til Punjab og til Det Gyldne Tempel i Amritsar.

Troen præsenterer sig selv som en praktisk vej til hengivenhed, disciplin og socialt ansvar under den ene formløse Gud.