Skriftemål er en erkendelse af synd. Det kan være privat eller offentligt. Det kan være til Gud eller til en præst. I den katolske tradition er skriftemål et sakramente. Den bodfærdige bekender sine synder til en præst. Præsten giver syndsforladelse. I protestantiske traditioner foretages skriftemål ofte direkte til Gud. Den troende bekender sine synder. Gud tilgiver dem. Praksis varierer. Princippet er det samme. Synd skal erkendes. Tilgivelse skal søges.

Bekendelse er godt for sjælen. Den bringer synden frem i lyset. Den bryder hemmelighedens magt. Den ydmyger synderen. Den åbner døren til nåde. Jakob 5:16 siger: Bekend jeres synder for hinanden og bed for hinanden, så I må blive helbredt. Bekendelse handler ikke kun om tilgivelse. Det handler om helbredelse. Det handler om fællesskab. Det handler om ærlighed.

Bekendelse i praksis

• Katolsk: øreskriftemål til en præst.
• Ortodoks: skriftemål til en præst, ofte før nadver.
• Anglikansk: bekendelse til en præst eller til Gud.
• Protestantisk: bekendelse til Gud, undertiden til fællesskabet.
• Evangelisk: bekendelse til Gud og til en betroet ven.

Bekendelse er hård. Det kræver ærlighed. Det kræver ydmyghed. Det kræver sårbarhed. Vi ønsker ikke at indrømme vores synder. Vi ønsker ikke at se vores fejl i øjnene. Men bekendelse er vejen til frihed. Salmisten sagde: Da jeg tav, tærede mine knogler hen. Da bekendte jeg min synd for dig. Og du tilgav min synds skyld. Det er løftet. Bekend og bliv tilgivet. Bekend og bliv helbredt. Bekend og vær fri. Bekendelse er ikke en byrde. Det er en gave. Det er Guds nåde. Det er døren til barmhjertighed. Det er begyndelsen på genoprettelse. Det er vejen hjem igen.