Audition er høresansen. Den begynder, når lydbølger – variationer i lufttrykket – kommer ind i øret, og slutter, når hjernen fortolker disse vibrationer som meningsfulde begivenheder i verden.

Det ydre øre leder bølgerne til trommehinden. Mellemøreknoglerne forstærker vibrationerne og transmitterer dem til den væskefyldte cochlea i det indre øre. Hårceller langs basilarmembranen omdanner den mekaniske bevægelse til neurale signaler, der bevæger sig via hørenerven til hjernestammen, thalamus og endelig den auditive cortex. Forskellige frekvenser kortlægges på forskellige steder langs basilarmembranen og på tilsvarende områder af cortex, hvilket giver systemet dets evne til at skelne mellem toner.

Hørelsen er bemærkelsesværdigt følsom og præcis. Den registrerer intensitetsforskelle mindre end en hvisken og lokaliserer lydkilder i rummet ved at sammenligne inputtet fra de to ører. Men den er også sårbar. Høj støj, aldring, visse lægemidler og sygdomme kan ødelægge hårceller, der ikke regenererer sig, hvilket forårsager permanent høretab.

Audition forvandler luftens usynlige bevægelse til den rige auditive verden af ​​tale, musik og omgivende lyde.