Skub en bog hen over et bord, og den bliver langsommere. Den kraft, der stopper den, er friktion. Friktion er en kraft, der modstår bevægelse mellem overflader, der er i kontakt med hinanden. Den stammer fra overfladernes mikroskopiske ruhed og de intermolekylære kræfter mellem dem. Selv overflader, der ser glatte ud, har små buler og dale, der griber fat i hinanden. Friktion omdanner kinetisk energi til varme, hvilket er grunden til, at det at gnide hænderne sammen varmer dem op.

Der er to hovedtyper af friktion. Statisk friktion virker på objekter i ro. Den forhindrer dem i at begynde at bevæge sig. Kinetisk friktion virker på objekter i bevægelse. Den bremser dem. Statisk friktion er normalt stærkere end kinetisk friktion, hvilket er grunden til, at det kræver mere kraft at sætte en kasse i bevægelse end at holde den i bevægelse. Friktion afhænger af overfladernes beskaffenhed og normalkraften, der presser dem sammen. Det afhænger ikke af kontaktarealet, hvilket er kontraintuitivt, men eksperimentelt bekræftet. Friktion er essentiel i hverdagen. Uden den kunne man ikke gå, køre bil eller holde en blyant. Men den spilder også energi og slider på maskiner.

Friktionsfakta

• Definition. Kraft, der modstår bevægelse mellem overflader.
• Statisk. Virker på objekter i hvile.
• Kinetisk. Virker på objekter i bevægelse.
• Afhænger af. Overflader og normalkraft.
• Uafhængig af. Kontaktområde.

Friktion er ikke det samme som modstand. Friktion virker mellem faste overflader. Modstand virker mellem et fast stof og en væske.