Undereksponering er, hvad der sker, når for lidt lys når sensoren. Billedet er for mørkt. Skygger mister detaljer og bliver helt sorte. Farverne bliver mudrede. Histogrammet er sammenkrøblet i venstre side. Undereksponering kan ske af flere årsager: lukkertiden er for hurtig, blænden er for smal, ISO-værdien er for lav, eller måleren blev narret af en lys scene. Det kan også være bevidst og bruges til en lavprofilseffekt, hvor mørke, stemningsfulde billeder er målet.

Undereksponering er ofte nemmere at rette end overeksponering. Skyggedetaljer kan nogle gange gendannes fra en RAW-fil, især hvis undereksponeringen ikke er for kraftig. At løfte skygger i efterbehandlingen kan introducere støj, men moderne sensorer har et godt dynamisk område. Risikoen er, at billedet ser fladt eller støjende ud. Løsningen er at eksponere korrekt i første omgang. Tjek histogrammet. Hvis det er sammenkrøbet til venstre, skal du sænke lukkertiden, åbne blænden eller øge ISO-værdien. Et lidt undereksponeret billede er bedre end et overeksponeret, fordi højlys ikke kan gendannes. Men et korrekt eksponeret billede er bedre end begge dele.

Tegn på undereksponering

• Histogram. Sammenkrøblet til venstre, med beskæring.
• Skyggedetaljer. Fortabt i ren sort.
• Farver. Mudret og umættet.
• Støj. Ophævelse af skygger afslører støj.

Undereksponering er ikke det samme som et mørkt billede. Et mørkt billede kan eksponeres korrekt. Undereksponering handler om at miste detaljer, ikke om mørke.