Støj er den digitale ækvivalent til filmkorn. Det fremstår som pletter eller tilfældige variationer i farve og lysstyrke, især på billeder optaget ved høj ISO eller i svagt lys. Støjreduktion er processen med at fjerne eller reducere denne støj. Det kan gøres i kameraet, hvor kameraet automatisk anvender støjreduktion, eller i efterbehandling, hvor fotografen har mere kontrol. Støjreduktion i kameraet er praktisk, men ofte aggressiv, da det udglatter detaljer sammen med støj. Støjreduktion i efterbehandling er mere nuanceret, hvilket giver fotografen mulighed for at bevare detaljer, samtidig med at støj reduceres.

Der er to hovedtyper af støj: luminansstøj, som er variationer i lysstyrke, og kromastøj, som er variationer i farve. Luminansstøj ligner korn og er ofte acceptabel. Kromastøj ligner farvede pletter og er normalt uønsket. Støjreduktionssoftware bruger algoritmer til at skelne støj fra detaljer. Nogle algoritmer er simple og slører billedet en smule. Andre er mere sofistikerede og bruger maskinlæring til at bevare kanter og teksturer. Støjreduktion er altid et kompromis. For lidt, og billedet ser støjende ud. For meget, og det ser plastisk og kunstigt ud.

Tips til støjreduktion

• Optag med lav ISO. Den bedste støjreduktion er at undgå støj i første omgang.
• Eksponer til højre. Lysere eksponeringer har mindre støj.
• Brug et stativ. Tillader langsommere lukkertider og lavere ISO.
• Anvend selektivt. Reducer støj i skygger, bevar detaljer i højlys.
• Brug maskering. Anvend kun støjreduktion, hvor det er nødvendigt.

Støjreduktion er ikke en kur mod dårlig eksponering. Det er et værktøj til at forbedre en god eksponering.