Bracketing betyder at tage flere eksponeringer af den samme scene ved forskellige indstillinger. Den mest almindelige form er eksponeringsbracketing: ét billede med den målte eksponering, ét lysere, ét mørkere. Målet er at sikre, at mindst ét ​​billede er korrekt eksponeret, eller at kombinere dem senere til et HDR-billede. Bracketing er en forsikring. Det er også et kreativt værktøj.

Filmfotografer brugte bracketing, fordi de ikke kunne se resultatet, før filmen var fremkaldt. Digitalfotografer bruger det sjældnere til eksponering, da histogrammet viser resultatet med det samme. Men bracketing er stadig nyttig til HDR, til scener med ekstremt dynamisk område og til kritisk arbejde, hvor en genoptagelse er umulig. Nogle kameraer automatiserer processen og tager tre, fem eller syv billeder i hurtig rækkefølge. Andre kræver manuel justering. Bracketing kan også anvendes til fokus, hvidbalance eller flashoutput. Fokusbracketing optager en serie billeder med forskellige fokusafstande, som senere stables til makrofotografering med udvidet dybdeskarphed.

Typer af bracketing

• Eksponering. Varierende lukkertid eller blænde.
• Fokus. Variation af fokusafstanden for stabling.
• Hvidbalance. Varierende farvetemperatur.
• Blitz. Varierende blitzudladning for forskellige lysforhold.

Bracketing er ikke en erstatning for forståelse af eksponering. Det er en måde at håndtere usikkerhed på, når motivet er vanskeligt.