Visdom er egenskaben at have dyb forståelse og god dømmekraft. Det er ikke det samme som viden, som er besiddelse af information, eller intelligens, som er evnen til at lære og ræsonnere. Visdom indebærer at vide, hvad der betyder noget, hvordan man lever, og hvordan man handler i komplekse situationer. Det er praktisk og etisk, ikke kun teoretisk. Den vise person gennemskuer det ydre, forstår den menneskelige natur og handler med integritet. Visdom forbindes ofte med alder og erfaring, men det er ikke automatisk. Man kan være gammel og tåbelig. Man kan være ung og vis.

Filosoffer har behandlet visdom som den højeste menneskelige præstation. Sokrates hævdede, at det eneste, han vidste, var, at han intet vidste, hvilket er en form for visdom. Aristoteles skelnede mellem teoretisk visdom, som omhandler evige sandheder, og praktisk visdom, som omhandler handling. Konfucius understregede visdom som moralsk kultivering. Stoikerne så visdom som at forstå naturen og leve i overensstemmelse med den. I Bibelen er visdom frygten for Herren. I buddhismen er visdom indsigt i virkelighedens natur. Visdom er ikke én ting. Det er en familie af fortræffeligheder, hver med sin egen tradition. Men på tværs af traditioner involverer visdom ydmyghed, perspektiv og evnen til at handle godt.

Typer af visdom

• Teoretisk. Forståelse af grundlæggende sandheder.
• Praktisk. At vide, hvordan man handler godt i bestemte situationer.
• Moral. At vide, hvad der er rigtigt og godt.
• Eksistentiel. Forståelse af livets mening og begrænsninger.

Visdom er ikke det samme som klogskab. Klogskab er evnen til at løse problemer. Visdom er at vide, hvilke problemer der er værd at løse.