En tese er en påstand, der opretholdes af et argument. Det er den påstand, som et argument forsøger at understøtte. I en dialektik er tesen udgangspunktet, som derefter udfordres af antitesen. I akademisk skrivning er en tese den centrale påstand i et essay eller en afhandling. Det er ikke et emne. Det er en påstand, der kan forsvares eller afkræftes. En tese skal være klar, specifik og argumenterbar. Hvis ingen kan være uenig i den, er den ikke en tese. Hvis den er for vag til at blive testet, er den ikke en tese.

Udtrykket stammer fra det græske *tithenai*, der betyder at placere eller fremsætte. I logik er en tese en præmis, der antages eller hævdes. I hegeliansk dialektik er tesen det første øjeblik i en proces, der bevæger sig gennem modsigelse til en højere enhed. I retorik er tesen den påstand, som taleren eller forfatteren søger at etablere. En tese er ikke det samme som en hypotese, som er en testbar forudsigelse. En hypotese kontrolleres mod beviser. En tese forsvares med argumenter. Begge er påstande, men de tjener forskellige formål. En tese kan være sand eller falsk. Det, der betyder noget, er, om den er understøttet af grunde.

Funktioner ved en afhandling

• Klart. Angivet i præcist sprog.
• Specifik. Fokuseret på en bestemt påstand.
• Kan diskuteres. Åben for uenighed.
• Støtteværdig. Bakket op af beviser og argumenter.

En afhandling er ikke et resumé. Det er en påstand, der kræver forsvar.