Vanddrivende midler får dig til at urinere. Denne simple handling er en af ​​de mest effektive måder at sænke blodtrykket og lindre væskeophobning. De virker i nyrerne og blokerer reabsorptionen af ​​natrium og vand, så mere af begge dele forlader kroppen. Resultatet er mindre væske i blodbanen, mindre pres på hjertet og mindre hævelse i ben og lunger.

Hovedklasserne virker på forskellige dele af nefronet. Thiazider som hydrochlorthiazid virker i det distale tubulus og er førstelinjebehandling mod hypertension. Loop-diuretika som furosemid virker på Henles sløjfe, hvilket giver en meget stærkere effekt, og bruges til hjertesvigt og ødem. Kaliumbesparende diuretika som spironolacton virker i samlekanalen og hjælper kroppen med at holde på kalium. Det er almindeligt at kombinere et thiazid eller en loop med et kaliumbesparende middel for at balancere elektrolytter.

Praktiske punkter:

• Elektrolytter. Vanddrivende midler kan sænke kalium- og natriumniveauet. Regelmæssige blodprøver er nødvendige.
• Timing. Tag om morgenen for at undgå vandladning om natten.
• Dehydrering. For meget vanddrivende middel kan forårsage svimmelhed og nyreproblemer.
• Gigt. Thiazider og loops kan øge urinsyre og udløse anfald.

Diuretika bruges også til tilstande som cirrose og nefrotisk syndrom, hvor væskeophobning af forskellige årsager.