En læsion er et område med vævsskade eller -ødelæggelse. Inden for neurovidenskab er omhyggeligt placerede læsioner blevet brugt til at udlede funktionen af ​​specifikke hjerneområder ved at observere, hvilke evner der går tabt, når regionen fjernes eller inaktiveres.

Tidlige studier baserede sig på utilsigtede skader og kirurgiske læsioner hos dyr. Det berømte tilfælde med Phineas Gage, hvis frontallapper blev beskadiget af et stampejern, forbandt denne region med personlighed og selvregulering. Moderne teknikker omfatter kemiske læsioner, elektrolytiske læsioner og reversibel inaktivering med lægemidler eller afkøling. Hos mennesker giver slagtilfælde, tumorer og kirurgiske fjernelser naturlige læsioner, der kan studeres med neuroimaging og adfærdstest.

Evidensen for læsioner er stærk, men ikke altid ligetil. Et underskud kan skyldes skade på passagefibre snarere end på cellerne i selve regionen, og kompenserende ændringer i andre områder kan maskere eller ændre de umiddelbare virkninger. Konvergerende evidens fra billeddannelse, stimulering og midlertidige forstyrrelsesmetoder styrker konklusioner draget af læsioner.

Når et specifikt funktionstab følger efter skade på en specifik struktur, har læsionen hjulpet med at kortlægge hjernens arbejdsdeling.