Moderne vejrudsigter er baseret på numeriske vejrforudsigelser. Computere løser de matematiske ligninger, der beskriver atmosfærisk bevægelse, temperatur, fugtighed og tryk, ud fra de bedste tilgængelige observationer.

Atmosfæren er opdelt i et tredimensionelt gitter. Ved hvert gitterpunkt beregner modellen, hvordan variablerne vil ændre sig over korte tidstrin. Processen gentages fremad i tiden for at producere en prognose. Højere opløsning og mere sofistikeret fysik forbedrer nøjagtigheden, men kræver større computerkraft.

Ensemblesystemer kører flere lidt forskellige versioner af modellen for at estimere usikkerhed. Globale modeller dækker hele planeten; regionale modeller fokuserer på mindre områder med finere detaljer. Kontinuerlig dataassimilering holder modellerne på linje med de seneste observationer.

• Bruger matematiske modeller på computere
• Starter fra aktuelle observationer
• Producerer prognoser timer til uger frem
• Inkluderer ensemblemetoder for usikkerhed