Logik undersøger strukturen af ​​gyldige argumenter. Den spørger: Hvis præmisserne er sande, følger konklusionen nødvendigvis? Formel logik bruger symboler til at repræsentere udsagn og regler til at udlede konklusioner. Aristoteles' syllogismer var et tidligt system; moderne logik, udviklet af Frege, Russell og andre, understøtter matematik og datalogi.

Propositionslogik beskæftiger sig med udsagn, der er sande eller falske, og konjunktioner som OG, ELLER og IKKE. Prædikatlogik tilføjer kvantifikatorer: "for alle" og "der findes". Disse systemer formaliserer ræsonnement og afslører fejlslutninger.

Logik er grundlaget for matematisk bevisførelse. Enhver sætning hviler på logisk deduktion fra aksiomer. Inden for datalogi implementerer logiske porte boolske operationer, og programmeringssprog bruger logiske betingelser. Faget har også en forbindelse til filosofi, lingvistik og kunstig intelligens. Klar tænkning om ræsonnement er nyttigt langt ud over matematik.

• Studie af gyldig argumentation
• Bruger symboler og formelle regler
• Propositions- og prædikatlogik
• Grundlaget for bevis og databehandling