Strafferetlig straf kræver en høj grad af sikkerhed. Beviskravet hævet over enhver rimelig tvivl kræver, at den, der undersøger sagen, er fast overbevist om tiltaltes skyld, før der afsiges en domfældelse.

Standarden kræver ikke absolut sikkerhed eller eliminering af enhver mulig tvivl. Den kræver langt mere end den sandsynlighedsafvejning, der anvendes i de fleste civile sager. Dommere instruerer juryer i, at en rimelig tvivl er en tvivl, der er baseret på fornuft og sund fornuft, der stammer fra beviserne eller manglen på beviser.

Denne øgede byrde beskytter enkeltpersoner mod uretmæssig domfældelse og afspejler de sociale omkostninger ved strafferetlige sanktioner. Anklagere strukturerer efterforskninger og retssager for at imødekomme dette; forsvarsadvokater fremhæver huller, der kan efterlade jurymedlemmer med rimelig tvivl. Udtrykket forankrer uskyldsformodningen i praktisk faktaundersøgelse.

• Højeste almindelige bevisstandard i straffesager
• Kræver en fast overbevisning om skyld
• Højere end standarden for civil overvægt
• Centralt for juryinstruktioner i straffesager