Fra et lille anatolsk fyrstedømme opstod et enormt imperium. Det Osmanniske Rige, der varede fra omkring 1299 til 1922, kontrollerede på sit højeste Sydøsteuropa, Mellemøsten og Nordafrika, med hovedstad i Konstantinopel efter 1453.

En centraliseret administration, et militært slaverisystem og en fleksibel inkorporering af forskellige religiøse samfund karakteriserede osmannisk styre i århundreder. Imperiet var en stor islamisk magt og en nøgleaktør i europæisk diplomati og krigsførelse. Gradvise territoriale tab i det nittende århundrede gik forud for dets endelige opløsning efter Første Verdenskrig.

Osmanniske arkiver, arkitektur og kunst giver rige beviser på dens kompleksitet. Historikere har bevæget sig ud over fortællinger om tilbagegang og har undersøgt tilpasning, provinsielle dynamikker og kulturliv. Republikken Tyrkiet og adskillige mellemøstlige og balkanstater opstod fra dens territorier.

• Imperium centreret i Tyrkiet, 1299–1922
• Spændte sig over Europa, Mellemøsten og Nordafrika
• Multireligiøs og administrativt sofistikeret
• Opløst efter Første Verdenskrig