Miljøpolitik er, hvad regeringer gør for at beskytte miljøet. Det omfatter love, regler, skatter, subsidier og internationale aftaler. Lov om ren luft, beskyttelse af truede arter og CO2-afgifter falder alle ind under denne paraply. Målene spænder fra at reducere forurening til at bevare biodiversiteten til at bremse klimaforandringer.

Politiske værktøjer varierer. Kommando- og kontrolregler sætter grænser og kræver teknologi. Markedsbaserede værktøjer som f.eks. emissionsskatter eller CO2-afgifter sætter en pris på forurening. Informationsprogrammer, som f.eks. brændstoføkonomimærkninger, styrer forbrugernes valg. Subsidier støtter ren teknologi. De fleste succesfulde politikker kombinerer flere tilgange.

Politik former alt. Miljøregler skaber vindere og tabere. Industrigrupper lobbyer mod omkostninger. Miljøgrupper presser på for stærkere beskyttelse. Internationale aftaler kræver, at lande afgiver en vis suverænitet. Parisaftalen er baseret på frivillige nationale løfter. Håndhævelsen er svag. Alligevel har rammerne presset landene til at handle. Politikken er rodet, omstridt og essentiel.

Almindelige værktøjer

• Regler og standarder
• Kulstofafgifter
• Loft og handel
• Subsidier til ren teknologi
• Internationale traktater