Parallelisme er brugen af ​​lignende grammatiske strukturer i på hinanden følgende sætninger, sætningsled eller sætninger. Gentagelsen af ​​form skaber rytme, klarhed og vægtning.

"Jeg kom, jeg så, jeg erobrede" er parallel i sine tre korte sætninger. Længere eksempler optræder i talekunst, poesi og poleret prosa, når en forfatter ønsker at koordinere ideer af samme vægt. Parallelisme kan involvere ord, sætninger eller hele sætninger. Det hjælper læseren med at bearbejde information ved at gøre strukturen forudsigelig og forholdet mellem delene klare.

Fejlagtig parallelisme – at blande grammatiske former, der burde matche – er en almindelig stilistisk fejl. At rette den forbedrer normalt både elegance og forståelighed. Ud over korrekthed er bevidst parallelisme et positivt udtryksmiddel. Det kan opbygge intensitet, skabe balance eller give en passage autoriteten af ​​en afmålt tale. Bibelens hebraiske poesi er for eksempel i høj grad afhængig af parallelle strukturer.

Når successive enheder deler den samme grammatiske form, udviser skriften parallelisme.