Førstepersonsperspektiv bruger en fortæller, der er en karakter i historien, og som omtaler sig selv som "jeg". Læseren oplever begivenhederne gennem karakterens bevidsthed.

Valget skaber intimitet og umiddelbarhed; det begrænser også fortællingen til, hvad fortælleren ved, observerer eller er villig til at afsløre. En upålidelig førstepersonsfortæller kan tilføje kompleksitet og tvinge læseren til at sætte spørgsmålstegn ved beretningen. Klassiske eksempler spænder fra Jane Eyre og Huckleberry Finn til utallige moderne romaner og noveller. Stemmen skal forblive konsekvent og særpræget, hvis illusionen skal holde.

Førstepersonsfortælling kan være retrospektiv, hvor den ældre fortæller ser tilbage på et yngre jeg, eller den kan udfolde sig i nutid for større hastværk. Den er mindre almindelig i episk eller panoramisk fiktion på grund af dens begrænsede omfang, men den udmærker sig ved psykologisk dybde og stemmedrevet historiefortælling.

Når historien fortælles af et "jeg", der deltager i handlingen, er synsvinklen førsteperson.