Sans-serif-skrifttyper mangler de små dekorative linjer i slutningen af ​​​​strøg. Navnet kommer fra det franske ord sans, der betyder uden. Helvetica, Futura, Arial og Gotham er velkendte eksempler. Stilen opstod i det 19. århundrede, men eksploderede i det 20., især inden for schweizisk design og modernistiske bevægelser, der favoriserede rene, funktionelle former.

Sans-serif-ansigter opfattes ofte som moderne, neutrale eller imødekommende. Det gør dem almindelige i digitale grænseflader, skilte og corporate branding. De holder sig godt i små størrelser på skærme, hvor serifs kan tilstoppe med pixels. Men de er ikke i sagens natur bedre end serifs. En lang passage brødtekst i et dårligt designet sans-serif kan trætte øjet. Valget afhænger af kontekst, medie og tone.

Almindelige anvendelser

• Digitale grænseflader og appdesign.
• Skilte- og vejvisningssystemer.
• Virksomheds- og teknologibranding.
• Overskrifter og korte tekstblokke.

Sans-serif og serif passer ofte godt sammen. Et almindeligt mønster bruger en serif til brødtekst og en sans-serif til overskrifter, eller omvendt, afhængigt af den ønskede følelse.