Vandtætning gør en bygningsoverflade modstandsdygtig over for vandindtrængning. Det er den barriere, der holder vand ude. Vand er den mest destruktive kraft i byggeri. Det rådner træ, korroderer stål, eroderer mørtel og får skimmelsvamp til at vokse. Vandtætning er ikke glamourøst. Det er usynligt. Det er også vigtigt. En bygning uden vandtætning vil svigte. Kælderen vil lække. Taget vil dryppe. Væggene vil give pletter. Strukturen vil forringes.

Vandtætning findes i flere former. Under jord er fundamentvægge belagt med membraner eller bentonitler. Membranen er et lag gummieret asfalt eller plastik. Bentonitten er en lerart, der svulmer op, når den er våd. Tage bruger membraner, inddækninger og fugemasser. Badeværelser bruger tegl og vandtæt bagplade. Vinduer og døre er afhængige af omhyggelig inddækning og forsegling. Dækker og altaner bruger belægninger og membraner. Hver anvendelse har sit eget materiale og metode. Valget afhænger af underlaget, eksponeringen og budgettet.

Vandtætningen skal være kontinuerlig. En sprække eller en revne lader vand trænge igennem. Detaljerne betyder noget. Hjørnerne, gennemføringerne og overgangene er de svage punkter. Vandtætningen skal installeres af uddannede medarbejdere. Den skal inspiceres, før den dækkes. Den skal testes. En oversvømmelsestest på en brusekar er en almindelig procedure. En lækagetest på et tag er en anden. Vandtætning er et system. Det er ikke et produkt. Det er en proces. Det skal gøres rigtigt. Det skal vedligeholdes. Det skal respekteres. Det er bygningens skjold.