Omkostningslederskab er en strategi, hvor en virksomhed bliver den billigste producent i sin branche. Det betyder ikke nødvendigvis at sælge til den laveste pris, selvom det ofte er tilfældet. Det betyder at have en omkostningsstruktur, der giver virksomheden mulighed for at opnå højere marginer end konkurrenterne til samme pris, eller at underbyde dem og stadig opnå en fortjeneste.

Strategien blev beskrevet af Michael Porter som en af ​​tre generiske strategier, sammen med differentiering og fokus. Virksomheder, der har succes med omkostningslederskab, opnår det typisk gennem stordriftsfordele, effektive forsyningskæder, stram overheadkontrol og procesinnovation. Walmart, Ryanair og Costco nævnes ofte som eksempler.

Kilder til omkostningsfordele:

• Skala: mere produktion reducerer enhedsomkostningerne.
• Effektivitet: strømlinede operationer og automatisering.
• Forhandlingsstyrke: forhandling af lavere inputpriser.
• Placering: billigere arbejdskraft eller nærhed til materialer.

Omkostningslederskab er ikke let at opretholde. Konkurrenter kan kopiere effektivitetsgevinster. Teknologiske skift kan udslette fordele. Og et ubarmhjertigt fokus på omkostninger kan føre til, at der spares på kvalitet eller medarbejderbehandling, hvilket skaber nye risici. Strategien fungerer bedst, når omkostningsfordelen er holdbar, og virksomheden ikke konkurrerer på noget andet.