Bioingeniørvidenskab anvender ingeniørprincipper på biologiske systemer. Det designer apparater, materialer og processer, der interagerer med levende ting. Kunstige led, proteser, dialysemaskiner og vævsstilladser stammer alle fra bioingeniørvidenskab. Feltet ligger i krydsfeltet mellem maskinteknik, elektroteknik, materialevidenskab og biologi.

Arbejdet spænder over mange skalaer. På molekylært niveau designer bioingeniører proteiner og genetiske kredsløb. På celleniveau dyrker de væv og organer i laboratoriet. På systemniveau bygger de medicinsk udstyr og billeddannelsesmaskiner. På miljøniveau konstruerer de mikrober til at rense forurening. Værktøjerne varierer, men tilgangen er den samme: definer problemet, modeller systemet, byg en prototype, test den og iterer.

Bioingeniørvidenskab har medført nogle bemærkelsesværdige fremskridt. Cochlear-implantater genopretter hørelsen. Insulinpumper behandler diabetes. 3D-printede titaniumimplantater erstatter beskadiget knogle. Organ-on-a-chip-enheder modellerer menneskelig sygdom uden dyreforsøg. Feltet er ungt, og tempoet accelererer.

Det rejser også spørgsmål. Hvem får adgang til disse teknologier? Hvordan regulerer vi apparater, der kombinerer levende og ikke-levende komponenter? Hvad sker der, når et bioteknologisk implantat fejler? Udviklingen er kun halvdelen af ​​udfordringen.