Wicca er en moderne hedensk religion, der opstod i midten af ​​det tyvende århundrede i Storbritannien. Dens offentlige ansigt blev formet af Gerald Gardner, der hævdede at være blevet indviet i en overlevende heksegruppe, og som udgav beretninger om deres tro og ritualer i 1950'erne. Hvorvidt den kontinuitet, han hævdede, var historisk eller kreativ, er fortsat omdiskuteret; hvad der er klart, er, at Wicca hurtigt udviklede sig til en særskilt og voksende bevægelse.

Kernetræk omfatter tilbedelse af en gudinde og en Gud, ofte forstået som dobbelte aspekter af en enkelt guddommelig virkelighed; fejringen af ​​otte sæsonbestemte festivaler kendt som sabbater; udøvelsen af ​​magi som et naturligt og etisk håndværk; og dannelsen af ​​små grupper kaldet covens, selvom ensom praksis også er almindelig. Ritualer finder ofte sted i en indviet cirkel og kan involvere de fire elementer, retningerne og værktøjer såsom athame, kalk og tryllestav. Wiccas vejledning - "Hvis det ikke skader nogen, så gør hvad I vil" - fungerer som en grundlæggende etisk retningslinje.

Wicca har ingen central autoritet. Traditioner afviger i teologi, struktur og vægtning. Nogle er indvielsesbaserede og edsbundne; andre er åbne og eklektiske. Feministiske og økologiske bekymringer har haft indflydelse i mange grene. Den offentlige opfattelse er skiftet fra mistænksomhed til en vis grad af mainstream anerkendelse, selvom stereotyper fortsætter.

For udøvere er Wicca en levende vej til forholdet til det hellige, som det mødes i naturen, i kroppen og i årsskiftet.