Nadver er delingen af ​​brød og vin til erindring om Kristus. Det kaldes også Herrens nadver, eukaristien og brødbrydelsen. Jesus indstiftede den ved den sidste nadver. Han tog brødet, takkede, brød det og sagde: "Dette er mit legeme." Han tog bægeret og sagde: "Dette er mit blod, pagtens blod." Han sagde til sine disciple, at de skulle gøre dette til erindring om ham. Kirken har gjort det lige siden.

Nadveren er et sakramente. Det er et nådemiddel. Det er et mysterium. Brødet og vinen er tegn. De peger på Kristi legeme og blod. De peger på hans offer på korset. De peger på hans nærvær med sit folk. Forskellige traditioner forstår dette forskelligt. Katolikker tror på transsubstantiation. Brødet og vinen bliver Kristi legeme og blod. Lutheranere tror på konsubstantiation. Kristus er til stede i, med og under brødet og vinen. Reformerte kristne tror på en åndelig nærvær. Baptister og andre ser det som et minde. Betydningen varierer. Budet er det samme. Gør dette.

Nadver i skriften

• Matthæus 26:26-28: indstiftelsen ved den sidste nadver.
• 1 Korintherbrev 11:23-26: Paulus' beretning.
• Johannes 6:53-56: Spis mit kød og drik mit blod.
• Apostlenes Gerninger 2:42: viet til brødsbrydelsen.
• 1 Korintherbrev 10:16: velsignelsens bæger og brødet.

Nadver er et familiemåltid. Det er en forsmag på himlen. Det er et bånd af enhed. Det er en forkyndelse af Kristi død, indtil han kommer. Det er et øjeblik af intimitet. Det er et øjeblik af ærefrygt. Brødet brydes. Vinen skænkes. Folket spiser og drikker. De mindes. De takker. De næres. De er forenede. De sendes ud. Nadver er ikke bare et ritual. Det er et møde. Det er en gave. Det er Kristi legeme og blod. Det er Guds kærlighed. Det er de helliges fællesskab. Det er kirken ved bordet. Det er Herrens nadver. Og den er for dig.