Tanker, opfattelser, følelser og følelsen af ​​et fortsat selv udgør det, som folk normalt kalder sindet. Psykologi behandler sindet som det sæt af kognitive og affektive processer, der gør det muligt for en organisme at repræsentere, fortolke og handle på verden.

Sindet studeres gennem adfærd, selvrapportering og neurale målinger. Der er fortsat debatter om forholdet mellem sind og hjerne, muligheden for ubevidste mentale processer, og om ikke-menneskelige dyr eller maskiner besidder sind i en sammenlignelig forstand. Kognitionsvidenskab betragter sindet som et informationsbehandlingssystem; fænomenologiske tilgange lægger vægt på levet erfaring.

Sinnesforstyrrelser viser sig som forstyrrelser i tanke, humør, opfattelse eller identitet. Interventioner, der spænder fra psykoterapi til medicin og miljøændringer, sigter mod at genoprette mere adaptiv funktion. Begrebet sind forbliver uundværligt, selvom dets biologiske grundlag bliver klarere.

• Sæt af kognitive og affektive processer
• Undersøgt via adfærd, erfaring og hjernemålinger
• Omfatter både bevidst og ubevidst aktivitet
• Centralt for identitet og adaptiv funktion