Intelligens er evnen til at lære af erfaring, løse problemer og bruge viden til at tilpasse sig nye situationer. Det er blandt de mest studerede og mest debatterede begreber inden for psykologi.

Psykometriske tilgange understreger en generel faktor, g, der påvirker præstationer på tværs af forskellige kognitive opgaver, sammen med mere specifikke evner. Multipel intelligens-teorier foreslår forskellige former for intelligens - lingvistisk, rumlig, interpersonel og andre - der kan variere uafhængigt. Kognitive tilgange analyserer de enkelte processer ræsonnement, hukommelse og hastighed. Emotionel og praktisk intelligens udvider konceptet ud over akademisk problemløsning.

Intelligenstests forudsiger uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige resultater med moderat succes, men de indfanger ikke alle værdsatte menneskelige evner. Scorer påvirkes af gener, miljø, kultur og testkonstruktion. Gruppeforskelle eksisterer og forbliver kontroversielle; variationen inden for grupper er altid større end gennemsnittet mellem grupperne. Spørgsmålet om, hvad intelligens "virkelig er", fortsætter med at generere både videnskabelig forskning og offentlig debat.

Uanset definitionen forbliver evnen til at lære, ræsonnere og tilpasse sig central for, hvordan individer navigerer i en kompleks verden.