En tidsplan med faste intervaller leverer forstærkning for den første respons, der opstår efter et fast tidsrum. Intervallet er konstant fra den ene forstærkning til den næste.

Adfærd under denne tidsplan viser et karakteristisk, buet mønster. Reaktionen er langsom eller fraværende lige efter forstærkningen, og accelererer derefter, når slutningen af ​​intervallet nærmer sig. En elev, der studerer lidt indtil lige før en ugentlig quiz, eller en medarbejder, der bliver mere produktiv, når lønningsdag nærmer sig, udviser det samme mønster. Organismen har omtrent lært, hvornår den næste forstærker bliver tilgængelig, og koncentrerer indsatsen omkring det tidspunkt.

Faste intervalskemaer producerer mindre total respons end ratioskemaer og er relativt nemme at slukke, når forstærkningen stopper. De er almindelige i hverdagen, når konsekvenser bliver tilgængelige på et ur eller en kalender i stedet for efter et bestemt antal handlinger.

Når forstærkeren er bundet til tidens gang, venter svaret på uret.