Et kognitivt kort er en mental repræsentation af et miljøs layout. Det giver en organisme mulighed for at navigere, tage genveje og planlægge ruter, selv når destinationen ikke er synlig i øjeblikket.

Edward Tolman introducerede konceptet efter at have observeret, at rotter i en labyrint syntes at lære den overordnede rumlige struktur snarere end en fast rækkefølge af drejninger. Når en velkendt sti blev blokeret, valgte dyrene ofte et passende alternativ, hvilket antydede, at de besad noget i retning af et kort. Hos mennesker understøtter kognitive kort vejvisning i bygninger, byer og virtuelle miljøer. De er bygget ud fra flere kilder - direkte udforskning, vartegn, geometrisk layout og symbolsk information såsom gadenavne eller kort.

Hippocampus er afgørende for kognitiv kortlægning hos pattedyr. Stedceller affyres, når dyret er på bestemte steder; andre celler koder for hovedretning og rummets grænser. Skade på dette system forårsager alvorlig desorientering. Individuelle forskelle i kvaliteten af ​​kognitive kort er store og korrelerer med navigationsevner i den virkelige verden.

Et kognitivt kort er ikke et billede i hovedet. Det er en fleksibel rumlig model, der kan konsulteres, opdateres og bruges til at generere nye veje.