Standardmodellen er den teori, der beskriver universets grundlæggende partikler og kræfter, bortset fra tyngdekraften. Den omfatter seks kvarker, seks leptoner og fire kraftbærende bosoner, plus Higgs-bosonen. Den forklarer, hvordan kvarker kombineres for at danne protoner og neutroner, hvordan elektroner kredser om kerner, og hvordan partikler interagerer gennem de stærke, svage og elektromagnetiske kræfter. Det er en af ​​de mest succesfulde teorier inden for fysik, og den har bestået alle eksperimentelle tests i årtier.

Standardmodellen er ikke komplet. Den inkluderer ikke tyngdekraften. Den forklarer ikke mørkt stof eller mørk energi. Den forklarer ikke, hvorfor universet har mere stof end antistof. Den forklarer ikke neutrino-masser, selvom den kan rumme dem med modifikationer. Den har 19 frie parametre, såsom partikelmasser og koblingskonstanter, der skal måles eksperimentelt. Den forklarer ikke, hvorfor disse parametre har de værdier, de har. Trods disse begrænsninger er Standardmodellen ekstraordinært præcis. Den forudsagde eksistensen af ​​W- og Z-bosonerne, topkvarken og Higgs-bosonen, som alle senere blev opdaget. Det er den bedste beskrivelse, vi har af den subatomare verden.

Standardmodelpartikler

• Quarks. Op, ned, charme, mærkelig, top, bund.
• Leptoner. Elektroner, myoner, tau og neutrinoer.
• Gauge-bosoner. Foton, gluon, W, Z.
• Higgs-bosonen. Giver masse til partikler.
• Kræfter. Stærke, svage, elektromagnetiske.

Standardmodellen er ikke den samme som standardmodellen for kosmologi. Standardmodellen beskriver partikler. Den kosmologiske model beskriver universet.