Skarphed forbedrer kantkontrasten for at få et billede til at se skarpere ud. Det tilføjer ikke detaljer. Det gør eksisterende detaljer mere synlige ved at øge kontrasten mellem lyse og mørke pixels langs kanterne. Skarphed anvendes i efterbehandling, enten i kameraet eller i software. Næsten alle digitale billeder bliver skarpere, fordi processen med at optage og behandle et billede blødgør det. Sensorens anti-aliasing-filter, objektivets optiske ufuldkommenheder og interpolationen af ​​pixels reducerer alle skarpheden. Skarphed kompenserer for dette tab.

Skarphed har begrænsninger. For lidt, og billedet ser blødt ud. For meget, og det ser unaturligt ud med synlige glorier omkring kanterne og overdreven støj. Målet er at gøre billedet skarpt nok til at se skarpt ud uden at det ser overbehandlet ud. Der findes forskellige skarphedsteknikker. Uskarp maske er den klassiske metode, hvor en sløret version af billedet bruges til at oprette en maske. Højpasskarphed er en anden. Nogle softwareprogrammer bruger AI-baseret skarphed, som kan gendanne detaljer, der er gået tabt. Skarphed bør være det sidste trin i redigeringen efter støjreduktion og farvekorrektion. Det bør anvendes selektivt, ikke globalt.

Slibningstips

• Anvend til sidst. Gør skarpere efter støjreduktion og farvekorrektion.
• Brug maskering. Skærp kanterne, ikke udglat områderne.
• Zoom ind. Tjek effekten ved 100 procent.
• Vær diskret. Lidt skarphed rækker langt.
• Skærp outputtet. Gør det skarpere forskelligt til skærm og print.

Skarphed er ikke det samme som fokus. Et sløret billede kan ikke gøres skarpt. Skarphed forstærker det, der allerede er der.