Billedredigering er at ændre et fotografi efter optagelse. Det omfatter justering af eksponering, kontrast, farve, skarphed og komposition. Det omfatter fjernelse af distraktioner, retouchering af hud og tilføjelse af effekter. Redigering er ikke nyt. Fotografer har redigeret siden begyndelsen, i mørkekammeret og i studiet. Digitale redigeringsværktøjer har gjort processen hurtigere og mere effektiv, men målene er de samme: at forbedre billedet og realisere fotografens vision.

Redigering er ikke det samme som manipulation. Manipulation indebærer bedrag. Redigering kan bruges til at bedrage, men det kan også bruges til at præcisere, korrigere og forbedre. Grænsen mellem redigering og manipulation afhænger af konteksten. Et nyhedsfotografi bør ikke manipuleres. Et modefotografi kan retoucheres omfattende. Et landskabsfotografi kan redigeres for farve og kontrast, men at tilføje en måne, der ikke var der, krydser en grænse for mange fotografer. Redigering er en færdighed. Det kræver en forståelse af farve, tone og komposition. Det kræver også tilbageholdenhed. Den bedste redigering er ofte usynlig.

Almindelige redigeringsopgaver

• Eksponering. Justering af lysstyrke og kontrast.
• Farve. Korrigerer hvidbalance og mætning.
• Beskæring. Ændring af komposition og billedformat.
• Retouchering. Fjernelse af pletter og distraktioner.
• Skarphed. Forbedring af kantdetaljer.

Redigering er ikke snyd. Det er en del af den fotografiske proces. Spørgsmålet er ikke, om man skal redigere, men hvor meget og med hvilket formål.