En dogmatiker hævder en holdning som utvivlsomt sand. Beviser imod den afvises. Alternative synspunkter tages ikke seriøst i betragtning. Ordet stammer fra det græske dogma, der betyder mening eller dekret. I oldtidens filosofi var dogmatikere dem, der hævdede at have fundet sandheden, i modsætning til skeptikere, der udsatte dommen. Sextus Empiricus brugte udtrykket til at beskrive filosoffer, der havde positive doktriner. Den moderne betydning er nedsættende: dogmatisme er snæversynet sikkerhed.

Dogmatisme er ikke det samme som overbevisning. Man kan holde fast i en overbevisning og stadig revidere den, når man ser nye beviser. Dogmatisme nægter revision. Den behandler uenighed som fejl eller ond tro. Det kan opstå i religion, politik, videnskab og hverdagslivet. En videnskabsmand, der ignorerer unormale data, er dogmatisk. En politiker, der nægter at overveje modsatrettede synspunkter, er dogmatisk. Løsningen er ikke tvivl for dens egen skyld, men en villighed til at teste sine overbevisninger og tage modbeviser alvorligt.

Tegn på dogmatisme

• Certainty. Holdningen anses for at være hævet over enhver tvivl.
• Lukkethed. Modstridende beviser ignoreres eller afvises.
• Gentagelse. Påstande fremsættes snarere end argumenteres.
• Fjendtlighed. Kritikere bliver behandlet som fjender.

Dogmatisme er en risiko for ethvert trossystem. Det er også en fristelse for enhver, der ønsker sikkerhed mere end sandhed.