Skibe designet og udstyret til oceanografisk videnskab er forskningsfartøjer. De bærer de spil, laboratorier, akustiske systemer og kajpladser, der er nødvendige for at understøtte forskerhold til søs i uger eller måneder.

Et typisk forskningsfartøj kan anvende CTD'er, net, corerere, autonome køretøjer og fortøjningspladser. Laboratorier muliggør øjeblikkelig behandling af prøver til kemi, biologi og geologi. Dynamiske positioneringssystemer holder skibet på plads selv i oprørt sø. Nogle fartøjer er isforstærket til polararbejde; andre specialiserer sig i fiskeriakustik eller geofysisk opmåling.

Forskningsfartøjer er fortsat uundværlige på trods af væksten af ​​autonome platforme, fordi mange instrumenter og eksperimenter stadig kræver menneskelig tilstedeværelse og tung løftekapacitet. Driftsomkostningerne er høje, så skibstiden fordeles omhyggeligt gennem konkurrenceprægede tilbud. Internationalt samarbejde deler ofte udgifterne til store ekspeditioner til fjerntliggende områder.

Ankomsten af ​​et forskningsfartøj til et sjældent besøgt sted markerer stadig begyndelsen på nye opdagelser.