Daglig tale behandler ord som åbenlyse enheder, men grænser kan være vanskelige. Et ord er en sproglig enhed, der typisk kan stå alene, bærer betydning og er adskilt af mellemrum i mange sprogs ortografi – selvom sproglige tests går ud over stavning.

Ord kombinerer morfemer og fungerer som hoveder til sætninger. Sprog varierer i, om de foretrækker mange korte ord eller lange multimorfemiske ord. Psykolingvistiske eksperimenter undersøger, hvordan ord lagres og tilgås i det mentale leksikon.

Ordbøger bruger ordet som deres primære listeenhed, med plads til flerordsudtryk. At definere ordlighed tværsprogligt er fortsat en teoretisk udfordring, men enheden er fortsat uundværlig for beskrivelse, læsefærdigheder og almindelig sproglig tale.

• Selvstændig meningsfuld sproglig enhed
• Bygget af et eller flere morfemer
• Ortografiske og sproglige kriterier afviger sommetider
• Centralt for leksikografi og hverdagsmetasprog