I planetens centrum ligger en metalkugle. Jordens kerne består hovedsageligt af jern og nikkel og har en fast indre kerne omgivet af en flydende ydre kerne. Trykket er millioner af gange atmosfærisk, og temperaturerne når flere tusinde grader.

Den flydende ydre kerne konvekterer kraftigt og genererer Jordens magnetfelt gennem geodynamoprocessen. Seismiske bølger ændrer hastighed og retning ved grænsen mellem kerne og kappe, hvilket gør det muligt for geofysikere at kortlægge dens struktur. Den indre kerne vokser langsomt, efterhånden som Jorden afkøles, og mere jern størkner.

Uden kernens magnetfelt ville overfladen være udsat for langt mere solvind og kosmisk stråling. Varme, der slipper ud fra kernen, er også med til at drive kappekonvektion. Indirekte beviser fra seismologi, mineralfysik og magnetfeltet er fortsat det primære middel til at studere dette utilgængelige område.

• Jordens centrale metalliske område
• Fast indre kerne og flydende ydre kerne
• Genererer magnetfeltet
• Studeret primært gennem seismiske bølger