I et skuespil er sceneanvisninger instruktioner i teksten, der angiver bevægelse, position, tone eller belysning. De fortæller skuespillerne, hvor de skal stå, hvordan de skal tale, og hvad de skal gøre. De fortæller instruktører og designere, hvordan scenen skal se ud.

Sceneanvisninger skrives normalt i kursiv eller parentes. De kan være minimale eller udførlige. Shakespeares sceneanvisninger er berømt for at være sparsomme: "Gå ud, forfulgt af en bjørn." George Bernard Shaw skrev lange, detaljerede anvisninger, der læses som romaner. Nogle dramatikere, som Samuel Beckett, gør sceneanvisninger til en del af den dramatiske oplevelse. I Venter på Godot er anvisningerne præcise og gentagne. Moderne skuespil overlader ofte mere til instruktøren. Sceneanvisninger siges ikke højt. De er tegningerne for forestillingen, ikke selve forestillingen.

Hvad de dækker

• Indgange og udgange
• Bevægelse og gestus
• Tonefald
• Lys- og lydsignaler