Makroøkonomi studerer hele økonomier. Den ser på aggregater: samlet produktion, samlede priser, arbejdsløshed og vækst. Hvor mikroøkonomi zoomer ind på individuelle markeder, zoomer makroøkonomi ud til det nationale og globale billede.

Feltet blev født i 1930'erne. Den store depression forvirrede klassiske økonomer, som forventede, at markederne ville korrigere sig selv. John Maynard Keynes argumenterede for, at økonomier kunne sidde fast, og at regeringer var nødt til at bruge penge for at genoplive efterspørgslen. Hans ideer formede politikken i årtier.

Makroøkonomer diskuterer store spørgsmål. Hvad forårsager recessioner? Bør centralbanker målrette inflationen? Hvor meget gæld kan en regering bære? Der er ingen konsensus. Tankeskoler er uenige om de grundlæggende forhold. Alligevel er politikere afhængige af makrodata dagligt: ​​BNP-rapporter, inflationstal, jobtal. Tallene påvirker markeder og valg.

Kerneemner

• BNP og vækst
• Inflation og deflation
• Arbejdsløshed
• Penge- og finanspolitik
• Konjunkturcyklusser