Symmetrisk kryptering bruger den samme nøgle til at kryptere og dekryptere. Det er hurtigt og effektivt. AES, den symmetriske standardalgoritme, krypterer gigabyte data på få sekunder. Den hastighed gør den til krypteringens arbejdshest. Hver HTTPS-forbindelse, hver krypteret disk, hver VPN-tunnel bruger symmetrisk kryptering til størstedelen af ​​dataene. Udfordringen er nøglefordeling. Hvis to parter vil kommunikere sikkert, skal de dele den samme nøgle. Hvordan deler de den uden at en aflytter lærer den?

Det problem løses ved asymmetrisk kryptering, som håndterer nøgleudvekslingen. De to systemer bruger offentlig nøglekryptografi til at blive enige om en symmetrisk nøgle og skifter derefter til symmetrisk kryptering for de faktiske data. Denne hybride tilgang sikrer internettet. Den symmetriske nøgle bruges én gang og kasseres, en praksis kaldet forward secrecy. Selv hvis den langsigtede private nøgle kompromitteres senere, forbliver tidligere sessioner sikre. Symmetrisk kryptering er ikke uden svagheder. Svage nøgler, genbrugte noncekoder og dårlig padding har ødelagt systemer, der brugte stærke algoritmer. Implementering er vigtigere end algoritmen. AES-256 er reelt ubrydelig. Et system, der gemmer nøglen i klartekst ved siden af ​​de krypterede data, er ikke.

Almindelige symmetriske algoritmer

• AES — standarden, der bruges overalt
• ChaCha20 — stream-chiffer, hurtigt på mobile enheder
• 3DES — ældre version, udfases
• Blowfish — ældre, stadig brugt i nogle applikationer

Symmetrisk kryptering er hurtig, stærk og enkel. Det svære er at få nøglen sikkert over på den anden side.