Teologi er disciplineret refleksion over Gud og over alt, hvad der er i relation til Gud. Ordet betyder "diskurs om det guddommelige", og praksissen er lige så gammel som de religiøse traditioner, der giver den materiale.

Kristen teologi har udviklet karakteristiske metoder og opdelinger. Bibelsk teologi sporer temaer gennem Skriften. Historisk teologi undersøger, hvordan doktriner er blevet formuleret gennem århundreder. Systematisk teologi organiserer de vigtigste emner - Gud, skabelsen, menneskeheden, Kristus, Ånden, kirken, de sidste ting - i en sammenhængende helhed. Praktisk teologi spørger, hvordan disse sandheder former tilbedelse, etik og sjælesorg. Andre religiøse traditioner har deres egne parallelle foretagender, selv når de ikke bruger det samme navn.

Teologi er aldrig ren spekulation. Den opstår inden for et trosfællesskab og forbliver ansvarlig over for dette fællesskabs kilder – skrift, tradition, fornuft og erfaring i varierende kombinationer. Den kan være konservativ og søge at bevare den accepterede lære, eller konstruktiv og søge at gentage troen i nye sammenhænge. Når den er bedst, tjener den både klarhed og ydmyghed: klarhed over, hvad der kan siges, ydmyghed over det mysterium, der overgår enhver formulering.

Når teologien glemmer, at den taler om en levende Gud, forhærder den sig til ideologi. Når den husker, forbliver den en form for bønfuld tanke.