På tværs af kulturer har mennesker henvendt sig til en højeste virkelighed, som man mener skaber, opretholder og dømmer verden. Denne virkelighed kaldes Gud i engelsktalende monoteistiske sammenhænge. Begrebet varierer i vægtning, men centrerer sig om ultimativ magt, viden og moralsk autoritet.

Klassisk teisme beskriver Gud som evig, almægtig, alvidende og fuldkommen god. Personalistiske traditioner understreger relation, bøn og pagt. Mystiske veje understreger en ubeskrivelig enhed hinsides alle billeder. Argumenter for Guds eksistens trækker på kosmologi, moral, religiøs erfaring og design; modargumenter nævner ondskab, guddommelig skjulthed og succesen med naturalistisk forklaring.

Troen på Gud former etik, politik, kunst og personlig identitet for milliarder. Ateisme og agnosticisme definerer sig selv i forhold til det samme koncept. Sprog om Gud er fortsat både det mest ophøjede og det mest omstridte i menneskelig tale.

• Den øverste betragtes som skaber og opretholder
• Centralt for monoteistiske trosretninger
• Beskrevet med egenskaber som magt, viden og godhed
• Genstand for tilbedelse, bøn og teologisk refleksion